Eksempel på
Stor Portræt Pakke
Stor
Luksus portræt pakke-
10 minuters video
-
9 redigerede fotos
-
9.000 tegn artikel
10 minutters portræt video:
9.000 tegn artikel + 9 redigerede fotos:

Ung svømmer går efter medalje til Danmark ved OL i Tokyo i år
Det danske svømmetalent Alexander Aslak Nørgaard går benhårdt efter topplacering og medaljer ved de olympiske lege i Japan i år. »Pernille Blumes OL-præstation fra Rio i 2016, hvor hun vandt guld, har inspireret mig. Hvis hun kan, så kan jeg også,« siger han.
Af Keyvan Bamdej
»Jeg synes, at det er en vanvittig præstation!«
Sådan sagde kommentator Michael Stærke fra TV 2 Sport om svømmetalentet Alexander Aslak Nørgaards bedrift under VM-finalen i svømning i Sydkorea i år 2019.
Da havde den dengang kun 19-årige ukendte dansker netop slået sin egen danske rekord med knap otte sekunder i disciplinen 1.500 meter fri ved langbane til VM. Den danske rekord, som nu lyder på 14 minutter og 47,75 sekunder er én, som Alexander Aslak Nørgaard er enormt stolt over.
En rekord, som også viser, hvor stort et talent, som han egentligt er – og hvor store fremskridt han kan opnå, hvis bare at han giver sig fuldt ud til sporten.«
Førsteholdstræner ved Sigma Swim i Birkerød, 46-årige Jonas Lundström, siger, at han ikke har arbejdet sammen med en lige så dedikeret og fokuseret person i sit liv.
»Jeg kender ingen svømmer med så stor vilje og hjerte som Alexander. Han har noget helt særligt over sig. Specielt hans evne til at lukke alt andet ude og kun fokusere på sit mål om at blive endnu bedre til sin svømning gennem de her intense træninger er bare enestående,« siger Jonas Lundström.
Alexander Aslak Nørgaard siger selv, at svømning og de 10 træningspas, som han har om ugen, har givet ham »sindssyg meget disciplin« i et liv, der praktisk talt veksler mellem elitesport og skole.

Dansk medaljedrømme ved OL i Tokyo
Uden tøven og ud af det blå ryger det pludseligt ud af munden på den selvsikre unge mand.
»Der er ikke nogen tvivl om, at mit store mål i år er at vinde en medalje for Danmark ved de olympiske lege i Tokyo,« siger Alexander Aslak Nørgaard og kigger stålsat ind i de rullende kameraer, mens interviewet finder sted i Kildeskovshallen i Gentofte, kilet ind imellem en af de tre daglige og intense træningspas.
Ingen tvivl. Bare en tør konstatering. Som om at han har gået og puttet med drengedrømmen i hele hans liv og bare ventet på en perfekt anledning at sætte den fri i offentligheden på.
»Da Pernille Blume vandt OL-guld i 2016, sad jeg oppe klokken lort om natten på grund af tidsforskellen i Rio og tænkte: “Det var sgu’da vildt, at Danmark vandt VM-guld ved OL”. Det gav mig en følelse af, at “det kan fandme godt lade sig gøre”,« siger Alexander Aslak Nørgaard og understreger.
»Det var en stor motivationsfaktor for mig, at Pernille Blume vandt – og lige siden dengang, hvor hun bragte Danmark til tops, har jeg stort set hver dag forsøgt at presse mig selv til at yde mit bedste. Jeg har fandme mange gange siddet derhjemme og tænkt: “Hvordan kan man det her?” om min egen udvikling, når jeg ser, at jeg stort set på dagligt plan kan blive ved med at presse mig selv til bedre præstationer.«

Vokset op med en swimmingpool i baghaven
Alexander Aslak Nørgaard er vokset op med en swimmingpool i baghaven i Vedbæk, så han har altid været »megatryg ved vand«, som han selv beskriver det.
»Jeg lærte lynhurtigt at smide badevingerne – og som 9-årig blev jeg hevet op på konkurrenceafdelingen af min træner, fordi han så et talent i mig. Så allerede som 10-årig lå jeg og svømmede med nogle svømmere, der var meget ældre og bedre end mig,« siger Alexander Aslak Nørgaard anekdotisk, som hvis han havde fortalt historien en del gange og fortsætter.
»Men de fik mig presset op, så jeg som 12-årig nåede op på deres niveau, hvilket kommer til udtryk på den måde, at jeg som 12-årig vandt alt, hvad jeg deltog i. Jeg var den suverænt bedste,« konstaterer den i dag 21-årige unge mand.
Man skulle således tro, vejen til succes var brolagt. Men det kunne ikke være længere væk fra virkeligheden. For i den efterfølgende periode – som Alexander Aslak Nørgaard skildrer som »karrierens lavpunkt« – kommer han ud på et sidespor.
»I 7. og 8. klasse gik det lidt galt for mig med mange fester og for meget alkohol i weekenderne. Det var svært at få det sociale til at fungere, hvis også jeg skulle være en elitesportsudøver. Så fra da jeg var ca. 13 år til 17 år forbedrede jeg mig slet ikke. Det betød, at jeg oplevede en kæmpe nedgang. Og at alle mine konkurrenter bare fes forbi mig,« siger Alexander Aslak Nørgaard og forklarer, at han oveni som 17-årig blev smidt ud af sin gamle svømmeklub på grund af nogle uenigheder.
Men så kom han til Sigma Swim i Birkerød, hvor han fik nogle trænere, der virkelig troede på ham – og nogle holdkammerater, som bakkede ham op og delte de samme høje ambitioner.
»Skiftet til den nye klub og det nye set up gjorde, at jeg allerede efter et halvt år i Sigma Swim kvalificerede mig til EM på hjemmebane i Royal Arena, hvor jeg vinder mit første danske mesterskab med den mindst mulige margen,« siger Alexander Aslak Nørgaard, der husker, at han kiggede på sin træner, som havde motiveret og fået ham tilbage på ret kurs og sagde: »Fuck, hvor er det vigtigt!«.
»Den oplevelse var ligesom starten på det hele. Et halvt år efter vandt jeg også sølv i U18 ved de europæiske mesterskaber i Finland,«tilføjer han.
Et halvt år efter kommer han med i en VM-finale, hvor han med kommentator fra TV 2 Sporten Michael Stærkes ord »smadrer den danske rekord« med 8 sekunder.

Svømning er ikke den sport med den største økonomi
Alexander Aslak Nørgaard er bevidst om og erkender, at svømning ikke er den sport, hvor man som eliteudøver kan tjene flest penge – modsat fodbold og tennis. Han betragter derfor elitesvømning mere som en investering.
»Jeg får en gratis uddannelse i USA gennem et scholarship, som har en stor værdi. Jeg får samtidigt økonomisk støtte fra Team Danmark. Penge, som jeg sparer op og tager med mig videre. Ved siden af dette kommer de præmiepenge, som jeg kan tjene ved de store stævner,« siger han.
Ingen forventningspres fra familien – kun fra Alexander selv
»Min familie har altid været god til at støtte mig – og ikke lagt pres på mig. Den eneste person, der lægger pres på mig, er nok mig selv,« siger Alexander Aslak Nørgaard og forklarer, at han altid har elsket at lægge et gedigent pres på sig selv, fordi han så føler, at han præsterer bedre.
»Et godt eksempel er faktisk, at inden jeg kvalificerede mig til EM i 2019, så kom journalist Allan Nielsen fra avisen Politiken ud for at interviewe mig – han har det med at interviewe svømmere – og spurgte mig, “hvad mine forventninger så var”,« fortæller Alexander Aslak Nørgaard.
»Jeg lagde ikke skjul på noget og sagde, at jeg ville “prøve på at slå den danske rekord og kvalificere mig til VM”. Det næste, der så sker, er, at historien to dage efter står med store overskrifter i avisen. Jeg så det bare som en udfordring og tænkte, at det er noget adrenalin, jeg får skabt. Det skal nok hjælpe mig til at svømme endnu hurtigere. Og så slog jeg rekorden,« siger han.
»Min største styrke i svømning er derfor nok det mentale: At jeg virkelig kan sætte mig selv op til at lykkes, når jeg beslutter mig for at opnå noget. Jeg kan presse den langt ud,« siger han.
Lægen har aldrig set noget lignende
Alligevel er den unge mand fra Vedbæk genetisk veludrustet fra naturens hånd fysiologisk set. Nogle gange får eliteholdet fra Sigma Swim nemlig taget nogle fysiske tests hos Team Danmark, hvor de får målt syrekoncentrationen i blodet.
»Lægen, som tager syrekoncentrations testene siger, at han aldrig har set noget lignende før. At nogen ligesom jeg er i stand til at ligge i en sådan lang svømmedistance i en så høj syrekoncentration uden at blive udmattet,« siger Alexander Aslak Nørgaard og konkluderer.
»Så jeg tror, at når fanden tager ved mig, så kan jeg virkelig presse den langt ud.«
OL i svømning finder sted i Tokyo i Japan fra 24. juli til og med 1. august 2021. Svømning er den anden største sport ved de olympiske lege med 35 events.




