Om Bamdej
Bamdej Communication ApS er stiftet og drives af Keyvan Thomsen Bamdej, som er uddannet cand. comm.’er fra Roskilde Universitet foråret 2015 med Historie og Journalistik som hovedfag.
Siden 2016 har jeg udviklet innovative projekter, virksomheder og koncepter som en del af det danske innovationsmiljø.
Det sker i dag primært ved at engagere danske og internationale journalistkolleger til TechBBQ, som er Skandinaviens største startup- og techkonference, hvor jeg i dag er pressechef på fuldtid.
Når jeg ikke har travlt med TechBBQ, bistår jeg med journalistisk arbejde på freelance basis, hvor jeg skriver artikler, udvikler koncepter og producerer videoer, ligesom jeg også tilbyder klassiske PR-kompetencer i form af pressemeddelelser, sparring i forhold til pressehåndtering og ikke mindst pitch af historier til medier.
Jeg nyder alsidigheden og afvekslingen i opgaverne – og trives ved konstant at have mange faglige kasketter på.
Autenticitet, omhyggelighed og kvalitet er nøgleordene, i alt hvad jeg foretager mig.
Det får man som kunde hos Bamdej Communication ApS
Som person er jeg nysgerrig, rolig, tålmodig, hjælpsom, grundig, detaljeorienteret og refleksiv. Derudover er jeg god til at skabe ro og struktur omkring opgaver og projekter og danne overblik over muligheder og få pilen til at pege fremad:
“Hvor skal vi videre herfra?”
Det gør jeg på en proaktiv, troværdig og professionel måde.
Jeg tilstræber, at mine kunder altid føler sig vel behandlet – og taget godt i hånden, så de oplever, at samarbejdet giver mærkbare resultater. Derfor leverer jeg heller aldrig standardprodukter, men har et ry for at arbejde seriøst, originalt og ihærdigt med at frembringe de bedste løsninger.
Som en vaskeægte en-mands-hær er det passionen for at hjælpe andre fagligt, der driver værket. Ved at bruge mig, får man en bred vifte af kompetencer, mange års erfaring og en stærk faglighed til en skarp pris, som de større bureauer ikke kan konkurrere med.
Jeg er yderst bevidst om altid at være nem og behagelig at samarbejde med, responsiv, omstillingsparat, leveringsdygtig og foran bolden, så projektet ikke sakker bagud.
Endnu har jeg til gode at misse én eneste deadline.
Mit netværk
Afhængig af opgavens kompleksitet, har jeg gennem tiden opbygget et stærkt netværk af kreative fagfolk, som kan bringes i spil, når behovet for det skulle opstå.
Som kunde hos mig får du adgang til mit brede netværk inden for:
- Danske og internationale journalister
- Fotografer
- Videografer
- Startup & Scaleup founders & CEO’s
- Investorer
- Keynote speakers
Dette netværk bringes i spil, når de rette løsninger skal findes for kunden – uanset om det er i Danmark eller internationalt.
Mit netværk giver mig en unik mulighed for at synliggøre innovative projekter, talenter, CEO’s og iværksættere over for et nationalt såvel globalt publikum – og den vej igennem skabe værdi.
Hvordan jeg arbejder
Jeg nyder at arbejde tæt sammen med mine klienter. Fortrinsvis gennem langstrakte forhold (retainer), hvor jeg repræsenterer dem som deres kommunikationsansvarlige.
Det er min erfaring, at vi på den måde får de bedste og mest værdifulde resultater. Lad os tage et uforpligtende møde – og tale om behovet.
Ved et samarbejde omkring en opgave arbejder jeg ud fra en arbejdsproces, der tager udgangspunkt i fem trin:
1
Indledningsvis sætter vi et første møde op, hvor vi lærer hinanden bedre at kende – og jeg bliver fortrolig med opgavens karakter. Her spørger jeg nysgerrigt ind og lytter aktivt til jeres udfordringer.
2
Når mødet er forbi, opgavens karakter defineret, tilbudsgivning givet og godkendt og forventningerne afstemt, vil jeg gribe fat på opgaven, hvad end det er research og tilrettelæggelse.
3
Til selve produktionen, hvad end det er en artikel eller en pressemeddelelse, der skal udarbejdes, eller en video, som skal produceres.
Se mit udstyr HER.
4
Efter produktionen kommer der en godkendelsesproces i form af to retterunder, hvis det er en videooptagelse, så I kan sikre jer, at indholdet er som ønsket.
5
Levering og evaluering er sidste trin, hvor I får filerne til deling på hjemmeside og sociale medier, ligesom at I her har mulighed for at give mig feedback på indholdet, så vi kan bygge videre på samarbejdet til næste gang.